Grupper og medlemmer i Parlamentet!

Grupperne

Medlemmerne slutter sig sammen i forskellige grupper der minder om politiske partier, f.eks. De kristelige demokrater eller Socialdemokraterne, hvilket er de to største grupper. Det foregår på den måde, at partiet "hjemmefra" vælger hvilken gruppe deres politikere skal tilhøre når de kommer derned, fortsat de har nogle der er stemt ind, selvfølgelig. Lige nu er der 7 forskellige politiske grupper:

Politiske grupper i Europa-Parlamentet
Forkortelse	Politiske grupper
EPP	Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater)
S&D	Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet
ALDE	Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
Grønne/EFA	Gruppen Den Grønne/Den Europæiske Fri Alliance
GUE/NGL	Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre
ECR	De Europæiske Konservative og Reformister
EFD	Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati

Her ses fordelingen af grupperne i Europa Parlamentet

Fordeling af de danske politikere i grupperne

De danske medlemmer er fordelt i grupperne EPP (Kristelige Demokrater) hvor der sidder 1, S&D (Socialdemokrater) hvor der er 4, ALDE (Liberale og Demokrater) hvor der er 3, Grønne/EFA hvor der er 2, GUE/NGL (Venstrefløjs Gruppen) hvor der er 1, ECR (Konservative) hvor der er 1 og EFD ( Frihed og Demokrati) hvor der er 1. 

Medlemsantal

Efter valget i 2009 bestod Europa Parlamentet af 736 medlemmer fra ca. 100 partier fra de forskellige lande, men i december 2011 ændredes antallet til 754 ved Lissabon-traktatens indtræden. Valget i 2009 fandt nemlig sted under Nice-traktaten, og de nye regler krævede at der skulle vælges 18 nye medlemmer. Det ændrede dog ikke på antallet af danske medlemmer som fortsat er 13. 

Først ved næste valgperiode, ved valget i juni 2014 (der afholdes valg til Europa Parlamentet hvert femte år) vil man ende med det "rigtige" antal medlemmer, nemlig 751, da Tyskland lige nu har et overskud på 3 medlemmer fordi de har 99 medlemmer siddende, selvom der er et maksimum på 96 pr. land.

Diskussion om hvad EU betyder for magt og demokrati i Danmark

EU har en stor indflydelse i Danmark, mange af de ting som bliver en del af den danske lovgivning kommer direkte fra EU.

EU udsender direktiver direkte til medlemslandene. Nogle af disse er formuleret så medlemslandene selv kan skærpe lovgivningen, andre er meget direkte formuleret så rammerne er fuldstændig fastlåst. For alle direktiverne er der fastlagt en bestemt tidsramme for hvornår tingene skal være vedtaget. Hvis landene ikke har overholdt denne tidsfrist kan direktivet godt have en direkte virkning på landet.

I dag er omkring en tredjedel af Danmarks lovgivning baseret på EU politik, dette gør at den enkelte dansker faktisk ikke har voldsom stor indflydelse på den lovgivning som vi skal rette os ind efter. Derfor påvirker EU meget demokratiet og magten.  

Desuden har EU stor indflydelse på landbrugsstøtte, ca. 80 % af EU's penge bliver brugt på landbrugsstøtte. I Danmark ville de danske landmænd derfor have utrolig svært ved at overleve hvis vi ikke fik støtten fra EU.

Her er nogle punkter som EU også har indflydelse på for den enkelte dansker:

•          Mad og legetøj
•          Kosmetikdirektiv - kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer
•          Dyreforsøg forbudt
•          Mærkning af solcreme
•          Godkendte autostole obligatorisk i hele EU
•          Energimærkning på personbiler med oplysning om CO2-udslip og                       brændstofforbrug
•          Lovkrav til lastbilers sidespejle
•          Arbejdsmiljødirektiver om bl.a. pauser og skærmbriller
•          Skolemælk
•          EU's udvekslingsprogram Erasmus
•          Miljøgaranti - DK har fastsat lavere grænseværdi for nitrit og nitrat i i bl.a. kødpålæg end resten af          EU
•          Mærkning med allergifremkaldende stoffer
•          Mærkning på fødevarer med azo-farvestoffer
•          Reklamationsret på 2 år
•          Totalforbud mod giftige blødgørende stoffer i legetøj til småbørn
•          Østeuropæisk arbejdskraft til lavere løn tilladt

Kilde: Europahuset, Folkebevægelsen mod EU & EUO.dk

De vigtigste begivenheder i Europa Parlamentets historie!

Til at starte med hed Europa Parlamentet EKSF-Forsamlingen (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab), og mødtes første gang d. 10. september 1952. Forsamlingen bestod af 78 delegerede der alle var udpeget, og medlem af, de nationale parlamenter i de seks medlemslande. 

Først til topmødet i 1974 blev Europa Parlamentet (skiftede navn til Europa Parlamentet i 1962) opfordret til fremsætte et forslag om at afholde direkte valg af repræsentanterne i parlamentet. Afgørelsen om dette, blev underskrevet i 1976 i Bruxelles, og trådte i kraft d. 1. juli 1978. Det første direkte valg fandt sted i juni 1979. 

Den hidtil største forøgelse af Parlamentets indflydelse fandt sted da Maastricht-traktaten trådte i kraft d. 1. november 1993, hvilket betød at Europa Parlamentet blev medlovgiver på en række politikområder sammen med Rådet. 

I begyndelsen sad der kun 78 mennesker fra 6 forskellige lande i det der dengang hed EKSF-Forsamlingen. I løbet af årene, ved adskillige udvidelsesrunder hvor flere og flere lande kom med i klubben, er der nu i dag 754 politikere i Parlamentet fra de 27 medlemslande.

Nød du at læse det her, og syntes Europa Parlamentets historie er noget af det mest spændende i hele verden? Så kan du læse videre her, hvor der er en hel tidslinje over Parlamentets begivenhedsrige rejse til hvad det er i dag: 

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2009/Europa/Baggrund/Historie.htm

Diskussion om graden af demokrati i Europa Parlamentet

 

Europa-parlamentet består folkevalgte fra hele EU. Alle medlemslande får en procentdel af det samlede indbyggertal i EU. Landene får x antal pladser i parlamentet i forhold til hvor stor en del af EU man er. Danmark har 13 i parlamentet, alle disse er folkevalgte af den danske befolkning. Alle medlemmer af parlamentet er folkevalgte for deres land.

En tabel over fordelingen af forskellige uddannelser blandt EU parlamentarikere - sat i forhold til lignende institutioner.

På billedet her over, ses fordelingen af uddannelser i blandt ansatte i Europa Parlamentet i forhold til andre lignende institutioner. Man ser at der generelt er flere højt uddannede parlamentarikere i Europa Parlamentet i forhold til andre lignende institutioner.
Antallet af mennesker med en "master's degree"(en master's degree tager omkring 6 år) er hele 7% højere i EU-parlamentet. Hvilket siger noget om hvilke mennesker det er at vi vælger ind i Parlamentet, men det er selvfølgelig ret naturligt, da de mennesker vi vælger ind i vores folketing, også har denne slags uddannelser.
Mængden af folk med bachelors uddannelser er nogenlunde på niveau med andre institutioner.

Det interessante er dog forskellen på mængden af folk med en gymnasial uddannelse, som det eneste.  Det er dobbelt så få Europa Parlamentarikere med en gymnasial uddannelse som det eneste, i forhold til andre lignende institutioner.
Hvis man tager alle tallene til overvejelse så har folk generelt en højere uddannelse i Europa Parlamentet end andre lignende institutioner. Og hvad kan forklaring være på dette? Diskussionen om manglede demokrati i Europa Parlamentet, er der vel egentlig ikke noget at sige til. Når folk der arbejder i parlamentet, og endda når det er de folk vi som vælgere vælger ind, er meget højere uddannet end os generelt.
Det er ikke ligefrem demokratisk at menneskerne der sidder i Parlamentet ikke repræsenterer os, og er så forskellige fra andre lignende institutioner. Det skal tages til overvejelse at det er folk fra 27 lande der danner disse procenter, og at man ikke kun kan tage Danmarks tilstand til sammenligning. Men hvorfor være medlem af en institution som ikke repræsentere vores eget land? Tilfældet er det samme med en masse andre lande. Folks uddannelser gør det nødvendigvis ikke sværere at handle på vores vegne, og nu er det jo heller ikke kun vores interesserer der skal tages til overvejelse, det er Europas interesserer som en samlet enhed.

Processen i EU-Parlamentet

Europa Parlamentet ændrer eller vedtager love som kommer fra Europa Kommissionen. Når forskellige forslag bliver sendt fra Kommissionen bliver sagen sendt til et bestemt udvalg i Parlamentet, der har med dette specielle område at gøre. I udvalget vælges en ordfører som skriver et udkast til en betænkning, en grundig skriftlig redegørelse af lovforslaget. Der bliver bestemt en endelig betænkning, som bliver sendt til behandling i hele Parlamentet. Herefter danner Parlamentet sin holdning til det emne, og kommer med en udtalelse.

Der er dog forskelligt hvor meget Parlamentet bliver indlemret i sager. Det afhænger meget af hvilke sager der er tale om. Parlamentet har fx meget mere kontrol over EU-budgettet, end de har over landbrugspolitikken, selvom disse ting hænger sammen.

Der er sket forskellige ændringer i forhold til hvor meget Parlamentet har at skulle sige. Forskellige traktater har gjort Parlamentet mere og mere lige med Rådet på forskellige punkter: landbrug- og miljøpolitikken.

EU? Ingen ved det

 

Wulffmorgenthaler om EU:

Ja der er måske noget om det...
Men nu ved vi I det mindste noget om Europa Parlamentet! :)